Behandling af Stress og Hovedpine ved Specialklinik

Specialklinik for Stress & Hovedpine​

​Hos specialklinik for stress og hovedpine under Værløse Fysioterapi & Idrætsklinik udfører jeg behandling af stress og hovedpine. Jeg har mange forskellige kunder, alle med unikke sygdoms- og behandlingsforløb, og derfor skræddersyer jeg altid min behandling til dig. Her på siden kan du læse mere om, hvordan min stressbehandling foregår, og hvad symptomer på stress kan være.

Mit navn er Barbara Juen, jeg er fysioterapeut og har specialiseret mig i psykosomatisk fysioterapi og har videreuddannet mig igennem de sidste mange år i kognitiv terapi, mindfulness og coaching.

Min fysioterapi og øvrige behandlinger kan i øvrigt også hjælpe ved andre psykiske lidelser såsom angst og depression. Hvis du er i tvivl, om psykosomatisk fysioterapi kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig direkte og høre mere om de forskellige behandlingsforløb.

Hvordan påvirkes kroppen af stress?

Stress giver fysiske og psykiske gener. Typiske kropslige symptomer ved stress er hovedpine, muskelspændinger, svimmelhed, søvnproblemer, smerter, infektioner, udmattethed, hjertebanken, underlivssmerter og ondt i maven.

Dette dræner dig for energi, gør det svært at overskue for mange ting, påvirker dit humør og din søvn. Stress og hovedpine påvirker også dit tanke- og følelsesliv uhensigtsmæssigt. Derfor går stress ofte ud over din hverdag i sådan en grad, at du har brug for professionel hjælp.

Har du også undret dig over, hvorfor du altid bliver ramt af sygdom op til en ferie eller weekend? Når du er stresset, kan du tage dig sammen i lang tid, men på et tidspunkt kan kroppen ikke mere. Og derfor bliver du syg. Det er nemlig det, der sker, når du kun fokuserer på kroppen, men glemmer at se dig selv som en helhed, bestående af krop og psyke.

Behandling af stress og hovedpine

Din hovedpine vil typisk blive kategoriseret som spændingshovedpine, og bliver ofte i første omgang afskrevet som noget, der skyldes, at du sidder for meget foran din computer på dit arbejde. Måske har du allerede gået til adskillige behandlingssteder, som har hjulpet dig kortvarigt, men din hovedpine vender tilbage igen og igen. 

​Nøglen til et bedre liv og øget livskvalitet findes i din krops ressourcer. Kroppen er en spejling af, hvordan du har det. Som eksempel kan nævnes, at hvis du har mange bekymringer, så får du hovedpine og nakke-skulder spændinger. Det er noget, en fysioterapeut kan hjælpe dig med. Hvis det giver mening for dig at arbejde med tanker, følelser og krop så kan dette være den rette behandling for dig.

Vil du høre mere om den måde, jeg udfører behandling af stress på?

Behandlingen er meget mere end klassisk fysioterapi. Det er en kombination af coachende samtale, kropsbevidsthedsøvelser og blide afspændingsteknikker, samt evt. akupunktur. 

Varighed og pris for behandling af stress

Behandlingen varer 60 minutter og henvisning er ikke påkrævet.

Pris: 995,-/time

For tidsbestilling eller spørgsmål ring på telefon 3054 4780 eller send en e-mail til kontakt@mitmaal.dk. Jeg ser frem til at hjælpe dig med behandling af stress, så du får en bedre hverdag.​