Parkinson

Værløse Fysioterapi kan tilbyde målrettet Parkinsontræning. Fysioterapeut Edna Pasic har særlig videreuddannelse indenfor Parkinson.

Dit forløb starter altid med en grundig undersøgelse og tests hos fysioterapeut Edna Pasic. Derfra tilrettelægges målrettet og specifik træning og behandling. Hver 6. måned laves en opfølgning på de fysiske tests og en forventnings samtale. På Edna´s Parkinsonhold trænes der ud fra De Europæiske Kliniske Retningslinjer indenfor Parkinson.

Hvorfor skal du træne?

Fysisk aktivitet er godt for alle. Med alderen sker der en naturlig process, som gør at vi mister muskelmasse, får stivere led, en dårligere balance og vi får svære ved mange almindelige dagligdagsting i hverdagen. Med Parkinson sker denne aldring hurtigere end hos personer uden diagnosen - derfor er det endnu vigtigere at træne. Sygdommen kan ikke trænes væk, men træning kan gøre at du lettere kan klare dine dagligdags aktiviteter. 

Træningen består af øvelser, der tilgodeser styrke, bevægelighed, koordination, balance og kondition. Der lægges meget vægt på øvelser, som træner de dagligdags funktioner, som du kan have svært ved. Træningen kan bestå af: træning i maskiner, gulvøvelser, træning med diverse redskaber (elastik, bold, ...)

​Fordelen ved at træne på et Parkinsonhold er at man ikke er alene om at kende til problemerne og kan motivere hinanden. 

Træningen er med til at give de bedste forudsætninger for at opretholde funktionsniveau og leve et sundt og aktivt liv med Parkinson. 

Parkinson berettiger til vederlagsfri fysioterapi, når der foreligger en henvisning fra lægen.

Værløse Fysioterapi v/Barbara Juen
Bymidten 11, 1
3500 Værløse